Skjoldhøj Kirke er bygget 1984 efter tegninger af arkitektfrmaet Friis & Moltke. Kunstnerisk udsmykning: Emil Gregersen. Se beskrivelser af kirkens indretning under "Arkitekter".
Link: http://www.friis-moltke.dk/siteFM/projectdetail.asp?x=&detail=1843
Messehagler
Messehaglerne er designet og vævet af kunstnerne Inge-Lise & Flemming Bau i 1990.
Inge-Lise og Flemming Bau arbejder tæt sammen omkring udformningen af billedvævede tekstiler. Flemming Bau arbejder desuden som bogillustratør, grafisk tilrettelægger af bøger og udstillinger samt som maler.
Inge-Lise Bau er indehaver af Nøtten væve- og textilskole i Århus.
Siden 1974 har Inge-Lise og Flemming arbejdet med billedvævede kirketekstiler skabt som unika til både nye og gamle kirker. Indtil nov. 2000 er det blevet til 61 messehagler, 13 antependier, 2 vævede altertavler og udsmykning ved døbefond. Desuden har de udført 7 billedtæpper til Rønde Højskole og anden skoleudsmykning.
Følgende tekst af Flemming Bau beskriver motiverne for messehaglerne samt anvendelsen af de liturgiske farver:
Skjoldhøj kirkes alter er placeret til venstre i korets niche, og er afbalanceret af mosaikbillederne på væggen og prædikestolen til højre. Alterets placering er helt speciel for Skjoldhøj kirke, og derfor er messehaglerne også opbygget asymmetrisk. Som fælles træk for alle fire hagler er et helt felt mørkt og ensfarvet, og virker som en slags kappe båret på venstre skulder. Lyset på fronterne skifter farve og karakter, men ikke motiv.
Violet messehagel
Ryggen: Hele højresiden af haglen præges af lyset, der befinder sig bag et gitterværk af tremmer og kors med sylespidse torne.
Fronten: Det selvskabte fængsel åbner sig, lyset spreder mørket. 1987.
Gylden messehagel
Ryggen: Fugle letter og flyver op mod lyset. Fugle er symbol på menneskesjæle. 1989.
Grundtvig skrev bl.a.:
Og sig det til hver fugl på jord,
og sig til alle englekor,
hvis sang livsaligst klinger,
at du med dem i væddestrid
vil prise Gud til evig tid
for ånde, røst og vinger!
Rød messehagel
Ryggen: Ildtunger ovenfra får flammer til at bryde frem: "Ild er jeg kommen at kaste på jorden, og hvor ville jeg, at den var optændt allerede." Ildtungerne minder os også om pinsens begivenheder, hvor Helligånden kommer til disciplene i form af ildtunger. 1988.
Grøn messehagel
Ryggen: Grene fra oliventræet breder sig ud over haglen. Bag dem lyser solen og danner regnbuefarver efter den nys overståede byge. Oliventræet er et af symbolerne på Livets træ og gror i kirkens våbenhus. Træet symboliserer forsoning og fred, og det var en oliegren, duen havde i næbbet, da den vendte tilbage til Noah i arken og tændte et håb. 1990.
Liturgiske farver
De farver, der er bundet til kirkeårets forskellige højtider, kaldes liturgiske farver. Også de tekster, der bliver læst i kirken gennem året er udvalgt til forskellige tekstrækker. Ved at søge efter det karakteristiske i hver periode, begynder man at fornemme, at vidt forskellige aspekter af kristendommen bliver fortalt og symboliseret ved sin egen farve, og at denne brug harmonerer ganske godt med farvens psykiske og fysiske virkning. På en måde er det Ordet, som dikterer farven og dermed billedet, for fortællingen skifter fra gudstjeneste til gudstjeneste.
Violet
bruges ved advent og ved faste og er med til at forberede os på så væsentlige begivenheder som Jesu fødsel og korsfæstelse.
Violet fortæller om bod, eftertanke og lidelse, og man forstår hvorfor, når gudstjenestens tekster sammenholdes. Her får vi at vide hvem Jesus er og hvem Johannes Døberen er, her fortælles om Djævelen contra Gud, om de troende og de vantro, altså polariteter, der afspejles i selve farven violet, som består af himlens blå og jordens røde.
Hvid/gylden
benyttes ved Jesu fødsel, opstandelse og himmelfart og står derfor for fest og glæde.
Vi kan også tilføje ordene: kraft, vision og nyskabelse.
Rød
bruges kun få gange om året, til gengæld ved så voldsomme begivenheder som 2. juledag, hvor Stefanus stenes og pinsedag, hvor Helligånden kommer til disciplene i form af ildtunger - en ilddåb. Rød er således blodets og ildens farve og kan yderligere beskrives med ordene: kamp, lutring, omskabelse og revolution.
Grøn
er tilknyttet flere perioder, men længste og vigtigste periode er Trinitatis, som afslutter kirkeåret. Tekststeder fortæller om dåbsbefalingen, troens udbredelse og kirkens problemer og vækst. Håb og vækst siger man, og ord som grøde, lys, mildhed og hjertevarme kan føjes til.
Der er netop ved Trinitatisperiodens komme efter pinsen en særlig forbindelse mellem rød og grøn. Naturvidenskabelig forskning har i nyere tid kunnet påvise, at glimt af rødt lys sætter gang i spiring og vækst af grønne planter.
Messehaglerne har været vist i Rundetårn i anledning af udstillingen "TEGN I RUMMET"
30 års arbejde med billedvævet kirkekunst fra 3. oktober til 31. oktober 2004. Læs mere på www.rundetaarn.dk/dansk/udstillinger/tegn.html.
Orglet
Orglet i Skjoldhøj Kirke er et meget velklingende instrument bygget af Bruno Christensen og Sønner i 1984. Der er 24 stemmer fordelt på hovedværk og svelleværk med et koblingsmanual og 256 kombinationer i setzer-systemet.
Se billeder af kirken, orglet.
Fra artikel af organist Anette Haahr i Kirkebladet nr. 94
Orgelrensning
– hvorfor nu det?
Det er nok de færreste af Skjoldhøj sogns kirkegængere
og brugere, som tænker særlig meget over, hvordan
der kommer lyd ud af orglet, og hvad der egentlig
gemmer sig bag den smukke facade, som man ser
nede fra kirken. Musikken bruser hver søndag, og i
hverdagen høres toner fra organistens evindelige
tærsken i tangenterne og trampen i pedalerne. Jo,
der høres lyd deroppefra, og så er alt jo godt! Jeg kan
såmænd godt forstå de fleste menneskers lidt fjerne
forhold til dette fænomen, som orglet er. Dels er det
et voldsomt og specielt instrument, og dels er orgel
og organist gemt godt af vejen oppe på pulpituret
(som man kalder den afsats, orglet er placeret på i
kirken). Derfor finder jeg det passende at fortælle lidt
om hvad der gemmer sig, og
hvorfor alle piber blev taget ud i februar måned.
Hvis vi vender tilbage til facaden, som alle tydeligt
kan se fra kirken, kunne man godt tro, at disse smukt
formede 54 orgelpiber udgjorde hele orglet – men
det er bestemt ikke gjort med dem. Bag denne facade
finder vi hele kassen med de i alt 1474 piber! Via
døre og lemme kan man åbne ind til herlighederne,
hvilket også er den måde, orgelbyggeren og jeg selv
stemmer orglet på. Man skal faktisk være lidt af en
akrobat og bestemt ikke lide af højdeskræk, når man
kravler rundt på stiger og vedligeholder orglet og
dets piber. Der findes to forskellige slags piber: piber
med en ”læbe”, en lille sprække, hvor lyden kommer
ud og piber med en ”tunge”, en metalstang på siden.
Disse mange piber sidder gemt væk i den
store kasse og sørger for de mange forskellige lyde og
stemmer, som kirkens orgel råder over.
Og hvorfor blev alle piberne så
taget ud i februar? Jo, de skulle
renses! Når man åbner døren
ind til ”orgelhuset”, er det indlysende,
at der kan samle sig rigtig
meget skidt og snavs i løbet af
årene. Især fordi kirketjeneren
er forment adgang med sin rengøringsvogn.
En fugtig klud er
forbudt i dette hus, da piberne
består af en blanding af tin og
bly – det er et levende og følsomt
materiale vi har med at
gøre. Desuden kan et for fugtigt
miljø give skader i orglet. Igennem
to uger har orgelbyggeren
altså nænsomt taget alle piber
ud, renset dem for nullermænd
med en støvsuger, (der kan samle
sig mange nullermænd på 24
år) og så sat dem alle på plads
igen. Så nu skulle det kunne klare
sig i 25 år igen. Hvis orglet ikke
renses ind imellem, kan skidtet
sætte sig så fast, at det påvirker
klangen, og i værste fald kan det
påføre skader i piberne.
Så nu er orglet klar til at bruse
igen – oven i købet lidt kraftigere
end før, da skidt-”propperne”
er blevet fjernet. Det er klar til at
fryde, begejstre, overraske, forskrække,
irritere… Alle har sikkert
deres helt eget forhold til
orglet, og det er godt.
Hvis du er blevet lidt nysgerrig,
er du meget velkommen til et
besøg på pulpituret. Jeg åbner
gerne dørene og viser dig det
forunderlige instrument og dets
(nyrensede) piber.
Kunst i kirken
Kunst i Kirken:
Den kunstneriske udsmykning af altervæg og foldevæggen er udført af maleren Emil gregersen. Han har også tegnet altersølvet. I kirkens kor er der mosaikker af duen fra Noas Ark samt de fire elementer: luft, ild, jord og vand. De fire elementer er delvist indrammede således at et guldkors dannes i midten og binder det hele sammen.
I våbenhuset ses et maleri af Arnt Uhre "Jesus stiller stormen på søen" fra 1996.
Englene på den vestlige væg ved indgangen til kirken malet på et strygebræt er et værk af Lena Rude Jensen. Lena Rude Jensen har også malet englene over sofaen i sognegården. Se udstillinger.
Det første af fire nye antependier designet og vævet af Inge-Lise og Flemming Bau, smykker prædikestolens sider. Inge-Lise og Flemming Bau har også har kreeret messehaglerne til kirken.
Antependier
Det første af ialt fire nye antependier indvies til kirkens 25 års jubilæum 2. søndag i advent. Det bliver i advents lilla nuancer.
Antependierne er designet og vævet af Inge-Lise og Flemming Bau, der også har kreeret messehaglerne til kirken.
Garnene er specielt indfarmvet til Skjoldhøj kirke.
Inge-Lise og Flemming Bau har gennem de sidste 35 år bl.a. fremstillet 92 messehagler.
Klokkerne
Kirkens klokker er fremstillet af Petit & Fritze i Holland.
Den største klokke vejer 640 kg, den næstestørste 455 kg og den mindste klokke vejer 265 kg.
På de tre klokker står der:
1: Julenat - da tændte sig lyset i mørkets skød
2: Påskemorgen - da livstræet fæsted i graven rod
3: Pinsedag - da nedsteg Guds kraft til vor skrøbelighed
Døbefonten
Den oprindelige døbefont udskiftes i 1994 med en døbefont udført i granit af stenhugger Poul Erla
